Min første Youtube-video – og vores tur på Haven Festival 2018

Så sent som i mit sidste blogindlæg fortalte jeg jer lidt om min (eller vores, om man vil) tur på Haven Festival i sidste weekend. Det var en skøn weekend på trods af, at den sluttede med regnslag og mudder. 

I sidste indlæg fik jeg fortalt det hele primært gennem billeder, men noget sagde mig, at det bare ikke var nok. Jeg ville gerne lige give endnu en forsmag. 

I bund og grund bunder det også lidt i, at jeg er lidt nørdet, og dermed elsker at nørde med både billed- og filmredigering, og jeg gør det da også fra tid til anden. Men måske nogle af jer kender følelsen af, at arbejde med noget, der aldrig bliver færdigt eller aldrig bliver vist frem som et færdigt produkt. Det er i hvert fald sådan jeg har haft det lidt. Nå jo, der var selvfølgelig kortfilmsemneugen i skolen, hvor vi endte med at præsentere et endelig produkt – men det var een gang, og det er efterhånden nogle år siden… 

Men altså, stort set lige siden, jeg startede bloggen – hvilket den tilbagevendende læser måske vil vide er et år siden, hvis ikke så se med her – har jeg altså også gået og grublet lidt på det der med Youtube, og i samme omgang også lidt på vlogging. Men gang på gang har jeg overbevist mig selv om, at det nok ikke lige var mig; at jeg ikke havde det rigtige kamera; at mit liv ikke var spændende nok; osv., osv. 

Men nu har jeg taget mig sammen og lavet en video – et færdigt produkt – og jeg har virkelig hygget mig med at få den lavet færdig og med at finde musik og alt, der hører til. 

Læs videre

Haven Festival 2018 – fotodagbog

I weekenden fejrede jeg – og flere tusind andre, den sidste københavnske sommerdag (og en regnvejrsdag) på Haven Festival, som fandt sted på Refshaleøen.

Kræfterne bag festivalen, der i år foregik for anden gang, er Aron og Bryce Dessner fra The Nationals, Mikkel fra Mikkeller og Claus Meyer – så der var både fokus på god musik, mad og drikke for enhver. Ja, selv min veninde Nynne, der er veganer, fandt noget hun ville bruge alle sine pengene. Især den plantebaserede softice var et hit – hos os alle tre faktisk. 

Ja, det jeg var afsted med min søde veninde – tidligere højskoleroomie, og hendes kæreste, Nico. Vi var alle frivillige: Nynne og jeg tjekkede armbånd i indgangen, mens Nico arbejde i en madbod. Det var smadderhyggeligt at være frivillig, og vi mødte en håndfuld andre – søde – frivillige. Men ærligt, så var det virkelig koldt og arbejdet var kedeligt, på trods af at det “kun” var otte timer. Det er ikke et valg, jeg vil træffe næste år. Så skulle det være i en bod. 

Men, på trods af tjansen og vejret, spillede alt andet. Vi hyggede os så meget, selv under regnslag og øsregnvejr. Og da vejret så værst ud, diskede Haven op med gratis regnslag, så der stadig var god stemning. Så gjorde det ikke så meget, at mine sneakers skulle vaskes efterfølgende. 

Jeg håber, I kan mærke festivalsstemningen på billederne her:

Læs videre

Stella Polaris 2018

Et klart tegn på sommer i København (såvel som en af de andre byer arrangementet kommer til) er Stella Polaris. En stor flok københavnere, der beslutter sig for at ligge på en græsplæne og drikke kolde drinks.

Læs videre

Staycation: København (del 1/3)

Der er absolut ingen grund til at valfarte ud af København, der i øvrigt, uden sammen ligning, er en af de skønneste sommerbyer. Så her er en guide til at udnytte byens fulde potentiale!

Og du har sikkert hørt det tusind gange før: årets danske sommer slår rekorder! Så der er ingen tvivl om, at du ikke kommer til at fryse i løbet af denne måned. Så hvorfor tage sydpå, når vi har det hele herhjemme – er det ikke fjollet (sagde alle de, der ikke skulle sydpå denne sommer, hæhæ).

Der er ingen grund til ikke at holde ferie, selvom du ikke er rejst på ferie – for selvom vi i år må lade kulgrillen stå, betyder det ikke, at vi ikke kan nyde den danske sommer i fulde drag!

Læs videre

Min første Distortion

Hvad skal man tage på af tøj? Hvilke sko er praktiske? Hvad tager alle andre på?

Hvor starter man? Og skal man gå en bestemt retning? Hvor får man de der drinks i spande? Og er der shots? Vil du holde min øl? Hvilken øl var min? Hvad skal have at vi spise? Så du hende i den flotte nederdel? Hvorfor går alle hjem nu? Er det allerede slut?

Måske er det meget heldigt, at gadefesterne kun varer to dage, for jeg føler, jeg har festet nok for flere uger! På den gode måde, naturligvis.

Læs videre