Alle mine efterårsdrømme

Det gik pludselig op for mig, at vi er godt på vej ind i efteråret, og jeg har ingen anelse om, hvad det kommer kommer til at byde på for mit vedkommende. Jeg elsker at planlægge frem i tiden. Jeg elsker at lægge planer og drømme lidt, men det hele er gået så stærkt, at jeg har glemt at få det hele med. Jeg har simpelthen glemt at danne mig et overblik over situationen.

Det hele har været lidt forvirrende og måske også en anelse hektisk på det sidste. Der har været mange afleveringer oven på skolestart, og så jeg har været til et par jobsamtaler. Det hele bunder i situationen, hvor jeg har valgt tjenerjobbet fra og valgt en anden form for deltidsjob til. Et job, der byder på frie aftener og søndage, var nok, hvad jeg sigtede efter – og naturligvis et job, der ikke betyder, at man aldrig helt ved, hvornår man har fri. Men det betød også, at jeg havde et lille hul i min hverdag.

Jaja, det er virkelig dejligt at have lidt tidsoverskud i hverdagen, men for mig er noget af det mest skræmmende, når jeg ikke ved, hvad fremtiden bringer. For – lets be realistic – huslejen i København er høj og svær at leve gennem SU med.

Men nu er det klaret op. Det hele giver mening og falder på plads nu. 

Nu glæder jeg mig bare til at kunne nyde alt, hvad efteråret har at byde på. Og jeg har haft et par dage til at samle tankerne og drømme mig til alle goderne dette efterår.

Læs videre

Små glæder og god søndag

Glædelig søndag!

Vi er nået til det – igen, igen, igen. Ugens bedste dag, hvis du spørger mig. Alting er så roligt og rart, og der er mulighed, for at tage sig sin tid til at blive klar til ugens stress og jag, der, for de fleste, starter i morgen.

Det er som om, at hele byen er lidt in mente. Alle er i undtagelsestilstand – og specielt på sådan en dag som i dag, hvor der er halvmaraton, og halvdelen af byen er lukket af og i stilstand. Det er rart. Det er som at sætte lidt en stopper for al byens storbyjag. Det kunne være skønt at have en bilfri dag i byen engang om ugen – eller måneden måske. Men det er nemt at sige, når man kun er afhængig af sin cykel. 

Her er en lille opsummering af min uge i billeder.

Læs videre

Lørdage er til at gå på plantejagt og ringe til sine forældre.

Lørdage er til at sove længe og gå på plantejagt; til at hyggesnakke med sine nærmeste, om det er familie eller venner, om det er et fysisk møde eller over telefonen. Det er som om, at lørdage, der er så godt som tomme for planer og aftaler, er magiske.

Det er den der fantastiske følelse af, at tiden kan stå stille, når der ikke er noget, der skal nåes. Når man har fået den der fyraftens-/weekendsdrink med vennerne allerede i går, og man er klog nok til at holde sig fra mængder, der kunne lede til tømmermænd. Når man ved, at søndagen er til at rydde op og gøre klar til en ny uge. Så er lørdag altså bare sådan en “helle-dag”. Det er helt okay at lade alting stå lidt i mente og tænke på sig selv.

Læs videre

Stella Polaris 2018

Et klart tegn på sommer i København (såvel som en af de andre byer arrangementet kommer til) er Stella Polaris. En stor flok københavnere, der beslutter sig for at ligge på en græsplæne og drikke kolde drinks.

Læs videre

Små glæder på en søndag

Glædelig søndag derude i de små hjem – eller måske under en solstråle.

Min søndag bliver brugt med en stor kop kamillete, avokadomadder og eksamenslæsning. Lige den form for fred og idyl, der kan få sat en dæmper på eksamenspresset. Jeg fik jo tidligere åbnet lidt op for min frygt og mine tanker bag karakterpres og forventninger til sig selv.

Lige nu kan jeg faktisk ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til tirsdag eftermiddag, hvor jeg – gode karakterer eller ej – kan tage en dyb indånding og gå på ferie.

Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har taget forskud på glæderne allerede. Jeg føler, at jeg har været lidt for god til at hygge og nyde tiden på det sidste. Lad os bare sige, at jeg er ikke min bankrådgivers favorit. Hihi.

Hvad får I jeres søndag til at gå med?

Her er et par tilbageblik på et par af mine højdepunkter sidste par uger.

Læs videre

Jeg skal huske, at jeg elsker at lære…

I går morges fik jeg udleveret mit eksamensemne.

Det krævede en dyb indånding og en stor kop kaffe, før jeg var klar til at give mig i kast med læsningen – velvidende at det ikke er læsningen, der er det svære. Det svære er udfaldet og forventningerne. Mest mine egne – måske faktisk kun mine egne.

Da jeg startede på uddannelse igen i sommers, var jeg lettet over det overskud, det gav mig, at være blevet ældre. Første gang jeg gik på gymnasiet, var jeg på ingen måde klar. Hormonerne kørte rundt – jeg var 16 år, og det var langt sjovere, at pjække med min daværende musiker-gymnasiekæreste end at skulle forholde mig til franske bøjninger, andengradsligninger og latinske fagtermer. Så jeg droppede ud, og jeg har altså ikke fortrudt det siden.

Da jeg så fyldte 20 var jeg klar igen. Sådan rigtig klar til at lære. Og da jeg så senere fandt frem til den universitetsuddannelse, der tiltalte hver en knogle i min krop, blev den parathed kun stærkere. Lige indtil jeg opdagede adgangskvotienten på netop den uddannelse. Selv et 10-tal ville trække mit snit ned, hvis jeg skulle sigte efter at komme ind med mit gennemsnit. Desuden havde jeg et par karakterer fra de afsluttede fag på mit halvhjertede forsøg på at gå i gymnasiet første gang, der bestemt ikke ville gøre mig noget godt her…

Læs videre

Fødselsdagsfejring a la pink og glitter

I dag er det en uge siden, jeg fyldte 21. Og jeg må sige, jeg er vild med at være blevet et år ældre. Måske mest bare med at fejre fødselsdag gang på gang.

I dagene op til Riga fejrede jeg med en håndfuld veninder på ægte tøsemanér med bobler, slik, tapas og Mean Girls på storskærm. I Riga fejrede vi med rabarberbobler ved midnat, søndagsjazz og fødselsdagssang fra hele restauranten og fyrværkerifontæne i desserten, som var det en film. I går fejrede jeg med min familie og et par veninder hjemmefra – det var skønt!

Gårsdagens fødselsdagsfejring holdte det hos min mor i provinsen, hvor vi holdt det helt casual med hjemmelavede hotdogs og lyserøde velkomstdrinks med rosenblade og glimmer. Haha, måske ikke hvad andre ville kalde helt casual.

Læs videre

Marts står i tyvernes tegn…

Januar stod i selvforkælelsens tegn – det blev man nødt til, efter al den juletravlhed. Ja, man lavede fortsæt, men vi ved jo godt, at de kun holdt fra den tredje til den tiende. I februar besluttede man sig for at gøre noget ved det – for alvor. Og udsigten til lysere dage og forår holdt én kørende. Men lige som alle vi naive danskere havde fundet forårsjakken og de blomstrede kjoler frem, så kom vinteren. Med et trådte vi tilbage i vinterjakken og tog lufferne på igen.

I denne måned byder vi altså ikke foråret velkomment (endnu), men til gengæld er det på tide, at vi tager afsked med vinteren og vores rutiner. Og her mener jeg selvfølgelig ikke de gode rutiner – som at vi endelig er kommet ind i en periode, hvor vi husker at fjerne make up, inden vi går i seng – men de dårlige vaner. Alle de dårlige vaner vi har påtaget os, fordi hele vores hverdag alligevel blev en tand for rutinepræget. Men nu er det slut. Denne gang sigter vi højere end nogensinde før. Vi klæder os i solens farve og går ind i foråret med alt, hvad det har at byde på, og ud af vinteren.

For mit vedkommende betyder det, at jeg er begyndt at tælle ned til min fødselsdag. 21. Andet skridt i tyverne. Og ved I hvad? Jeg er virkelig begyndt at glæde mig…

Læs videre

Små glæder: ugen der gik

Det har, for mit vedkommende, været en lidt lang uge. Og skal jeg være ærlig, så har den også indeholdt en dårlig dag eller to. Men jeg samler på små glæder og husker på, hvor heldig jeg er til tider:

Læs videre