Monday Mug #10: Pink limonade opskrift

Vi er efterhånden (endelig) blevet forkælet med sommervejr på trods af et sentblomstrende, dansk forår. Og det kalder for alvor på et par drinks i solen. Min absolutte favorit-sommerdrik er limonade – den bliver man altså aldrig træt af, hvis du spørger mig. Men det hindrer mig dog ikke i at ty til alternative smagsversioner nu og da.

For tiden føler jeg mig lidt som hende kvinden fra New York, der kun ejer lyserødt – tøj, møbler, køkkengrej, you name it. Når jeg kigger på min garderobe, bliver den lige så stille ædt op af det lyserøde, der i høj grad allerede har overtaget. Haha. Med fare for at blive stemplet som “skør med pink”, tror jeg det er safe to say, at det var oplagt for mig, at lave en lyserød limonade i denne omgang(!).

Den hammerlækre og læskende drik er nem at lave og kan nemt overleve på køl i tilfælde af et par regnvejrsdage (og hvis vi kender den danske sommer godt nok, så er dette en nødvendighed…).

Læs videre

Monday Mug #9: Cappucinos og muffins i solen

Velkommen tilbage efter solskinsweekend!

…og en længe ventet en af slagsen, tror jeg godt vi kan blive enige om. Mon ikke der sidder flere derude bag skærmene med en kærlighed til sol og sommer, ligesom jeg? Eller bare forår, måske?

I mange år, ja så længe jeg husker, har foråret været min yndlingssæson. De første mange år var det grundet placeringen af min fødselsdag(!), men nu går det op for mig, at jeg elsker foråret for så meget mere. Foråret kan noget helt specielt i mine øjne. Det er der det hele springer ud og får liv. Og spørger du mig, er et af de magiske øjeblikke ved foråret de første solskinsdage. De der dage efter en lang vinter hvor alle kribler ud af lejligheder og huse, for at få røde næser og blussede kinder. 

Læs videre

Monday Mug #8: Kakao de lux på Kalaset

Jeg havde egentlig troet, at foråret var på vej, og at cacaosæsonen dermed sang på sidste vers. Men nej. Som DK er bedst, rullede minusgraderne indover os, lige så snart vi begyndte at tro på årstidsskift. Til gengæld betyder det så, at cacaosæsonen er forlænget, og det må vi hellere udnytte. Mens vi kan… Lige…

Læs videre

Monday Mug #7: Kaffe i kødbyen

Jeg elsker at bruge mine formiddage i Kødbyen. Det føles som om, tiden står stille – og så er der god kaffe!

Okay, det er ikke kun Kødbyen, der trækker mig til (helt fra Østerbro), men egentlig nærmere bestemt: Prolog Kaffebar.

Hvis man aldrig har været der før, ser man dem næsten ikke, og det er heller ikke fordi, de har et utal af siddepladser. Nej, det er mere sådan et sted, hvor man samles med dine kære, eller måske dem man ikke ser så tit, og river en times tid ud af kalenderen for.

Læs videre

Monday Mug #4: Coconut Hot Chocolate

Tiden iler, og det er allerede mandag nu igen!
Ovenpå en danskaflevering og en bytur er jeg atter overrasket over, hvordan weekenden kan gå så hurtigt!
I fredags startede jeg weekenden ud med en eftermiddag af me-time, og det føles som det bedste, jeg har gjort længe. Det har helt sikkert været det, der har kunne få mig helskinnet igennem weekenden – med aflevering, sene sengetider og det hele!

På Souls har de en Coconut Hot Chocolate på kortet – og jeg kan lige så godt hoppe direkte til det vigtigste: den er helt fantastisk. Så om du er til det veganske eller ej – så vil jeg anbefale et smut forbi den lille hyggelige café (med et strejf af planteindretning) for cacaoen er i hvert fald ikke et kompromis men en fornøjelse. 

Læs videre

Monday Mug #3: Chokolademekka!

Når først vinteren (og julen, for den sags skyld) så småt begynder at melde sig, er det tid til, hvis ikke årets første, så årets næste kop varm chokolade. København har heldigvis et par gode tricks i ærmet, når det kommer til denne varme, søde, smagfulde drik, og jeg guider til en himmelsk kop i midtbyen.

Læs videre

Monday mug #2: En guide til en kop kaffe i Silkeborg

Café Den Go’e Fe ligger gemt væk i en baggård, bag butikker og andre caféer, men det er måske også det, der gør den så speciel. Hvis man ikke kender den, ser man den måske ikke.
Hvis jeg skal anbefale et sted i byen til en kop kaffe, en frokost eller en tidlig aftensmad, vil jeg altid anbefale Den Go’e Fe.

Læs videre