Livsstil: Sundere? Grønnere? Mere bæredygtig?

Det er garanteret sådan, at jeg ikke er den eneste, der går og drømmer om en sundere, grønnere eller mere bæredygtig livsstil. Og gerne alle tre kombineret. Og nu føler jeg tiden for alvor er kommet, til at “gøre noget ved det”, hvilket der heldigvis er mange, mange måder at gøre på.

I virkeligheden tror jeg bare man skal starte et sted, og det er i sandhed også en sætning, man hører overalt. I sange, på blogs eller Instagram, fra en vis bedsteforælder, eller måske fra diverse opmuntrende plakater. Det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, hvor man har det fra, bare man selv kan blive inspireret af det.

Drivkraften i alt (eller det meste) er: inspiration. For mit vedkommende er det helt klart dét, der trækker mig langt hen af vejen. Og målet kan være det ene eller det andet. For tiden kan det eksempelvist være svært at lægge penge til side til opsparingen – dels fordi jeg elsker at bruge penge på hygge og lækkert tøj, og dels fordi jeg er på SU og er udeboende i København. Det kan også være inspiration til at gøre mere ud af mig selv, når jeg går ud af døren. På netop det punkt har jeg både gode og dårlige dage – dage, hvor jeg vil vise mig fra min bedste side, og dage, hvor jeg i virkeligheden helst vil være iført træningsbukser og verdens største striktrøje. Det handler i høj grad om, at finde inspiration til og glæden ved at gøre noget ud af mig selv. Specielt nu hvor det bliver koldere og mørkere.

Læs videre

Glææææædelig weekend og god fredag!

Jeg er så klar på den her weekend: lige nu har jeg Rebecca Blacks Friday på hjernen (hvilket jeg efterhånden har hver fredag!*), min dobbeltshot soyalatte er begyndt at krible frem i fingrene, og min computer er tilbage fra reparation!

*Det er jo en ren sejrssang: Jeg klarede ugen, jeg kan klare alt! Weekenden er her!

Fredag er helt klart blevet min yndlingsdag i løbet af januar. Det er en dag, hvor jeg får lov at mødes med de søde mennesker, jeg tilbringer min dagligdag med. Og alligevel kan jeg komme tidligere hjem og være mig selv i et øjeblik, inden jeg skal forholde mig til weekenden og de planer, der måtte høre til.

Men lige i dag er jeg alene hjemme i lejligheden på Østerbro, og jeg har ikke noget at nå. Det kan man kalde “me-time”. At have tid til sig selv og alt det man har lyst til i nuet.

Læs videre