For et år siden… // solferie

I kender nok den funktion på Facebook eller Google Fotos, der ind i mellem minder jer om, hvor I var for præcist et år siden, og hvad I lavede. Måske har I en app specifikt til det formål? Nogle gange er det mere spændende end andre, og nogle gange ser dagen for et år siden ud som dagen i dag. Uanset hvad synes jeg, det er ret hyggeligt at mindes og sammenligne på den måde.

I dag er det gråvejr, regn og cirka 9 grader i København. Det er sådan rigtig gråt – altså ikke bare himlen, men også folkene i metroen. Alle har store sorte frakker på, der helst skal være praktiske frem for attraktive. Det rigtige fodtøj i dag er støvler – gummi- eller vinterstøvler.

For et år siden havde jeg sandaler på. Hvis altså jeg havde sko på og ikke havde bare tæer i sandet.

Læs videre

Livsstil: Sundere? Grønnere? Mere bæredygtig?

Det er garanteret sådan, at jeg ikke er den eneste, der går og drømmer om en sundere, grønnere eller mere bæredygtig livsstil. Og gerne alle tre kombineret. Og nu føler jeg tiden for alvor er kommet, til at “gøre noget ved det”, hvilket der heldigvis er mange, mange måder at gøre på.

I virkeligheden tror jeg bare man skal starte et sted, og det er i sandhed også en sætning, man hører overalt. I sange, på blogs eller Instagram, fra en vis bedsteforælder, eller måske fra diverse opmuntrende plakater. Det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, hvor man har det fra, bare man selv kan blive inspireret af det.

Drivkraften i alt (eller det meste) er: inspiration. For mit vedkommende er det helt klart dét, der trækker mig langt hen af vejen. Og målet kan være det ene eller det andet. For tiden kan det eksempelvist være svært at lægge penge til side til opsparingen – dels fordi jeg elsker at bruge penge på hygge og lækkert tøj, og dels fordi jeg er på SU og er udeboende i København. Det kan også være inspiration til at gøre mere ud af mig selv, når jeg går ud af døren. På netop det punkt har jeg både gode og dårlige dage – dage, hvor jeg vil vise mig fra min bedste side, og dage, hvor jeg i virkeligheden helst vil være iført træningsbukser og verdens største striktrøje. Det handler i høj grad om, at finde inspiration til og glæden ved at gøre noget ud af mig selv. Specielt nu hvor det bliver koldere og mørkere.

Læs videre

Alle mine efterårsdrømme

Det gik pludselig op for mig, at vi er godt på vej ind i efteråret, og jeg har ingen anelse om, hvad det kommer kommer til at byde på for mit vedkommende. Jeg elsker at planlægge frem i tiden. Jeg elsker at lægge planer og drømme lidt, men det hele er gået så stærkt, at jeg har glemt at få det hele med. Jeg har simpelthen glemt at danne mig et overblik over situationen.

Det hele har været lidt forvirrende og måske også en anelse hektisk på det sidste. Der har været mange afleveringer oven på skolestart, og så jeg har været til et par jobsamtaler. Det hele bunder i situationen, hvor jeg har valgt tjenerjobbet fra og valgt en anden form for deltidsjob til. Et job, der byder på frie aftener og søndage, var nok, hvad jeg sigtede efter – og naturligvis et job, der ikke betyder, at man aldrig helt ved, hvornår man har fri. Men det betød også, at jeg havde et lille hul i min hverdag.

Jaja, det er virkelig dejligt at have lidt tidsoverskud i hverdagen, men for mig er noget af det mest skræmmende, når jeg ikke ved, hvad fremtiden bringer. For – lets be realistic – huslejen i København er høj og svær at leve gennem SU med.

Men nu er det klaret op. Det hele giver mening og falder på plads nu. 

Nu glæder jeg mig bare til at kunne nyde alt, hvad efteråret har at byde på. Og jeg har haft et par dage til at samle tankerne og drømme mig til alle goderne dette efterår.

Læs videre

Wednesday Wishes: Skønne efterårsjakker

Det har været det største spørgsmål i min hverdag (og ikke mindst min instagram) lige siden årets første rigtige solstråler viste sig frem. Men som det jo er i Danmark hvert eneste år, så kan man altså ikke regne med vejret.

Sådan er det – gudskelov – lidt endnu, for sådan cirka en tredjedel af dagene er præget af sol og blå himmel. Og hvis vi husker godt efter, så er det jo faktisk lige netop det, vi kaldte sommer sidste år. Sommervejret var jo ét stort “miskmask” af letlune solskinsdage og grå regnvejrsdag. Hvilket i virkeligheden bare er klassisk septembervejr…

Så: Velkommen til september og velkommen til efteråret! Mellemvejen mellem vores (dejligt) varme, varme sommer og den (forhåbentlig knap så) kolde vinter, vi – ja, vi må jo indse det – går i møde. Det er den der fantastiske tid, hvor man skal mestre kunsten af lag-på-lag påklædning, og hvor man kan kombinere uld og bare ben. Og det er fuldstændig acceptabelt.

Læs videre

6 ting jeg fortryder at have brugt penge på i oktober…

Klokken slår, tiden går – julen er på vej i form af hylder der bugner af julekalendere, marcipan og nisser. Derudover pyntede Magasin du Nord op allerede for flere dage siden. Og for hver dag der går, kan vi tælle ned til, at de tænder lysene på D’Angleterre.

Ergo er oktober slut, det bedste fra Erdem x H&M er udsolgt online, og jeg har igen brugt mange penge på ferie såvel som impulskøb.

Læs videre

Monday mug #2: En guide til en kop kaffe i Silkeborg

Café Den Go’e Fe ligger gemt væk i en baggård, bag butikker og andre caféer, men det er måske også det, der gør den så speciel. Hvis man ikke kender den, ser man den måske ikke.
Hvis jeg skal anbefale et sted i byen til en kop kaffe, en frokost eller en tidlig aftensmad, vil jeg altid anbefale Den Go’e Fe.

Læs videre

Weekendplaner: c-vitaminer, shopping og søvn

… og i høj grad også lektier. Som tidligere nævnt er jeg gået hen og blevet småsyg. Ikke nok til at udeblive fra skole, men for meget til at kunne klare fire timer til Silkeborg og fire timer tilbage. Derfor har jeg desværre måtte opgive en aften med søde piger derhjemme (i Jylland), men til…

Læs videre

10 ting jeg vil nå dette efterår

Vi har vel allesammen en håndfuld – eller måske en hel stak ting, vi håber på at få gjort, når vi for alvor træder ind i efteråret. Man er ved at være faldet godt på plads efter ferien men vil heller ikke falde for langt tilbage i rutiner og vaner.

Læs videre