Livsstil: Sundere? Grønnere? Mere bæredygtig?

Grøn

Det er garanteret sådan, at jeg ikke er den eneste, der går og drømmer om en sundere, grønnere eller mere bæredygtig livsstil. Og gerne alle tre kombineret. Og nu føler jeg tiden for alvor er kommet, til at “gøre noget ved det”, hvilket der heldigvis er mange, mange måder at gøre på.

I virkeligheden tror jeg bare man skal starte et sted, og det er i sandhed også en sætning, man hører overalt. I sange, på blogs eller Instagram, fra en vis bedsteforælder, eller måske fra diverse opmuntrende plakater. Det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, hvor man har det fra, bare man selv kan blive inspireret af det.

Drivkraften i alt (eller det meste) er: inspiration. For mit vedkommende er det helt klart dét, der trækker mig langt hen af vejen. Og målet kan være det ene eller det andet. For tiden kan det eksempelvist være svært at lægge penge til side til opsparingen – dels fordi jeg elsker at bruge penge på hygge og lækkert tøj, og dels fordi jeg er på SU og er udeboende i København. Det kan også være inspiration til at gøre mere ud af mig selv, når jeg går ud af døren. På netop det punkt har jeg både gode og dårlige dage – dage, hvor jeg vil vise mig fra min bedste side, og dage, hvor jeg i virkeligheden helst vil være iført træningsbukser og verdens største striktrøje. Det handler i høj grad om, at finde inspiration til og glæden ved at gøre noget ud af mig selv. Specielt nu hvor det bliver koldere og mørkere.

naturlig

På det sidste har det (endelig) lykkedes mig at finde inspirationen. Jeg har fundet den på Instagram gennem profilerne for en håndfuld smukke og naturlige piger – influencers eller ukendte og gemte. Jeg har fundet den i min hverdag, men vigtigst af alt så har jeg fundet den i mig selv. Det er det vildeste at opdage, hvilken effekt sund og nærende mad, søvn, frisk luft, motion og meditation, samt god fornuft, har på mig!

Min allerstørste drøm er at kunne være en inspiration for en eller måske flere af jer, der læser med derude.

Inspiration

Drømmen er lidt ligesom, når regeringen eller virksomheder laver mål i forhold til klima, miljø eller bæredygtighed. Jeg drømmer om, at – over tid – skifte mit forbrug af tøj, sko, mad, makeup, hudpleje, neglelak, indretning, osv. osv. ud med en mere bæredygtig version. Man sætter sig et langsigtet mål, og så opnår man det lidt efter lidt. Så det er alle de små ting, der tæller. På den måde vil jeg med tiden opnå en mere bæredygtig, men også både mere rolig og tilfreds – og måske gladere, version af mig selv. En version fyldt med de bedste sider af mig selv.

Helt fra min spæde barndom har min søde mor overbevist mig om, hvor vigtigt og skønt det er, at fokusere på økologi og bæredygtighed. Og som jeg er vokset op og blevet mere uafhængig, giver det mere og mere mening for mig. Måske ved I, at jeg ikke spiser kød – kun fisk – hvilket jeg ikke gør med tanken om dyrenes vilkår eller miljøet. Det var et valg, jeg trak for nogle – fem måske – år siden, fordi jeg ikke så nogen glæde i at spise kød, men jeg ville hellere være fri. Men at det betyder at min krop føles meget lettere ovenpå et måltid, er jo kun det mindste. Men jeg er ret glad for at sætte et lillebitte miljøvenligt fodtryk, selvom det ikke var det, der var meningen med det.

bæredygtig

Måske har I allerede fulgt med på min instagram-story, hvor jeg har fortalt om, at min kusine og jeg er startet til yoga ved Yo Studios på Amager. Og så er det endda fri yoga, hvilket vil sige, at vi kan melde os på så mange holdtimer, vi ønsker i løbet af vores uge, dag, måned – you name it(!).

Derudover er jeg ved at rydde så gevaldigt (er der stadig andre i min generation end mig, der siger det?) op i mit klædeskab. Faktisk har jeg planer om, at 2/3 af min garderobe skal ud. Noget af det kan I købe gennem Tradono (direkte link til mine salgsannoncer) eller Zadaa og resten er enten gået til et par veninder eller på vej i genbrugsbutikken her på Østerbro. Ud med det gamle (og snart også ind med det nye og måske bæredygtige?). (Du kan forresten få 50 kr til at shoppe for, hvis du indtaster min kode: “EP6145”, når du downloader Zadaa-appen – ikke reklame, bare en del af appen). 

Men i aften tillader jeg mig selv at have aften på sofaen med musik i baggrunden og iført en stor strik. Glædelig weekend.    Grønnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *