Staycation: København (del 1/3)

Jordbær, solsikker, Aperol Spritz og limonade, badestrande, frugter, solbriller, is, sommerhus, friske ærter, sandaler, koldskål, lyse nætter, solhatte, brune ben, fuglefløjt, badetøj, markblomster og solcreme.

Ih hvor jeg bare elsker den danske sommer, og jo mere solrig den er, jo bedre – hvis du spørger mig. Jeg tror på at lykken er at sidde ved vandet med drinks og snacks og kunne springe i, når solen stikker.

Og du har sikkert hørt det tusind gange før: årets danske sommer slår rekorder! Så der er ingen tvivl om, at du ikke kommer til at fryse i løbet af denne måned. Så hvorfor tage sydpå, når vi har det hele herhjemme – er det ikke fjollet (sagde alle de, der ikke skulle sydpå denne sommer, hæhæ).

Der er ingen grund til ikke at holde ferie, selvom du ikke er rejst på ferie – for selvom vi i år må lade kulgrillen stå, betyder det ikke, at vi ikke kan nyde den danske sommer i fulde drag!

Mandag

Københavns zoo

zoologisk have

For mit eget vedkommende har jeg ikke været i zoo siden jeg var barn. Egentlig havde jeg både forestillet og indbildt mig, at zoo-besøg kun var for børn med børnehaver eller forældre med på turen. Det viser sig, at selvom jeg hverken er barn, eller har børn, så er det fantastisk at rive en dag ud af kalenderen – kun for at gå tur i haven på Roskildevej.

Og hvis du er heldig, rammer du det magiske spot mellem børneinstitutionernes besøg om formiddagen og når alle de ikke-ferierendende får fri fra arbejde til eftermiddag.

Summerbird

Hvis du allerede i dag (mandag 30/7) nyder København, så tag i Kongens Have til Cinematekets Open Air-visning af klassikeren E.T.! Helt gratis!

Tirsdag

Det er nok de færreste i København, der får nydt godt af de mange udstillinger såvel som museer. Det er heller ikke alle, der ved, at mange af selvsamme museer tilbyder gratis adgang enten en gang om ugen, eller blot en sjælden gang i mellem.

Glyptoteket

København

Glyptoteket er en af dem. Og selv hvis gamle græske skulpturere og hoveder ikke siger dig noget, så und alligevel dig selv et besøg uden omkostninger for at se, hvad du går glip af. Om ikke andet, kan du nyde den fantastiske urbane jungle eller den lille hyggelige café.

Hele dagens kulturelle oplevelse skal vist fordøjes med en omgang street food, og det kan du med fordel gøre ved Hija de Sanchez ved Torvehallerne.

Hija de Sanchez

Igen tirsdag d. 31/7 viser Cinemateket film for åben himmel – denne gang er det filmen Bueno Vista Social Club.

Læs også: Staycation: København (del 2/3)

2 kommentarer Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *