Søsterkærlighed (til låns?)

Familie er noget af det dejligste, man kan have, og i dét tal tæller jeg også papfamilien med…

I har tidligere mødt min far og min mor. Men i denne omgang vil jeg gerne præsentere mine skønne søstre.

Maja og Britt til Majas konfirmation  Maja og Britt er døtre af min fars kæreste, og jeg har derfor ingen blodrelation til dem. Ikke desto mindre er jeg vanvittigt glad for de to piger, som jeg desværre kun får lov at se fra tid til anden. Det tror jeg er meget sundt for ethvert familieforhold – altså at man får lov at savne hinanden engang i mellem.

Vi kan vel kalde dem til låns, for skulle min far og deres mor gå fra hinanden, så har jeg ingen konkret relation til dem, og derfor ville det forhold nok helt naturligt falde lidt til jorden.

Konfirmanden Maja

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at min (hel)lillebror og jeg aldrig har været oppe og skændes. Dertil ville jeg også lyve, hvis jeg sagde, at det kun er sket enkelte gange. Vi er begge ret stædige og vil altså ret gerne have vores mening igennem. hæhæ.

Men med mine søstre, derimod, kommer det aldrig i den retning. Ja, jeg kan godt synes, de er tossede og skøre – og nogle få gange har jeg også tænkt, at de var lidt irriterende. Men da jeg aldrig har boet med dem, når de ikke at gå mig på nerverne.

Mine søstre med kandiserede æbler
Især Britt (til venstre) har fået en vanvittig kulør efter sommerferien, så jeg ligner et lille hvidt lam ved siden af… Øv!

Første bid af kandiserede æbler

Med årene er jeg begyndt at kunne mærke, hvad det betyder at blive set op til. Det tror jeg er en helt naturlig del af at være i et søskendeforhold, og jeg ville aldrig bytte det for noget, for søskendekærlighed er helt fantastisk!

Som lille har jeg været igennem alle ønskerne: at ønske sig, at være enebarn, at være lillesøster, og den typiske: Jeg har mange gange tigget og bedt mine forældre om ikke, vi kunne få en lille ny i familien. Den idé var de sjovt nok ikke så vilde med…

Selfie: søsterkærlighed

 

One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *