Om mig

Syps.dk er min legeplads med plads til både at være ironisk og reel – alt efter humør og emne. Mit navn er Emilie, og jeg er en 21-årig studerende med et stort smil og en vanvittig kærlighed til farverige og anderledes outfits.

Siden januar har jeg været en af de mange jyder i København. En titel jeg forsøger at bære med stolthed, hvilket helt sikkert også kan ses på bloggen. Dette fortalt gennem min passion for mode og min kærlighed til mad; drysset med guides og idéer, der kan gøre hverdagen lidt sjovere og mere spændende.

I skal være meget mere end velkomne til at komme med respons, konstruktiv kritik og små tanker i kommentarfelterne. Selvom blogging er en envejs kommunikation, så er det alligevel sjovere når man har nogle at ping-ponge lidt med.

Jeg håber, I vil nyde at læse med og tage godt imod verdenen, som den er set af mig.