Når jyderne kommer til storbyen

Min kære far og hans kæreste tog, som alle jyder allerede gør eller bør, en forlænget weekend i sidste uge. Det er helt fantastisk at få besøg hjemmefra. Måske er det det velkendte og det hjemlige, jeg nyder – det er helt sikkert ikke den jyske dialekt, jeg falder direkte tilbage i.

Det har været tre dage, hvor vi, foruden at vandre strøget tyndt (som jyder jo gør, når de besøger København), spist og drukket os gennem det meste af indre by. Faktisk husker jeg ikke, et øjeblik mellem torsdag og søndag, hvor jeg har været sulten. Sådan rigtig sulten, som det nu engang er sundt at være…

Noget andet, der helt sikkert er sundt, er at være turist i egen by. Ikke desto mindre tror jeg, det er de færreste af os, der virkelig udnytter vores egen by. Om man er nytilflytter eller det stikmodsatte, er der altid noget nyt at se eller en ny vinkel af alt det gode gamle.

Måske skulle det være mit nytårsfortsæt: at være turist i egen by.

København er en vidunderlig by, og selv hvis jeg prøvede, ville jeg ikke kunne nå at både se og prøve det hele i løbet af et år. Måske er det, det der er så skønt ved København. For selvom byen bare er en lille storby i skyggen af alle andre storbyer, så er det stadig en by i udvikling. Men ikke bare udvikling på den der irriterende metrobyggeri-måde, men fordi der altid er en ny spændende idé, butik eller et event.

det er vel intet under, at unge søger hertil på trods af høje boligpriser. Er det?

KøbenhavnPølsevognJyderDatter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *