Lykken er…

Efterår

Efterårstegn

Min søde mor, der sender sms’er om småt og stort, i tide og utide, var så rar og gjorde mig opmærksom på det den anden dag. Det første tegn, jeg så, på efteråret var min mors besked, om at nu var det nu. Ud og nyd det, skrev hun.

Kastanjer, bladene der skifter farve og den der lave efterårssol, der kalder på en gåtur i skoven.

Jeg har haft så travlt med at have travlt og være syg, at jeg glemte at se verden omkring mig fortsatte videre.

Store striktrøjer (med perler).

Det er skrækkeligt: Min nye strik fra Zara er allerede blevet fnulret. Ja, jeg har brugt den rigtig meget og til alt muligt vejr (Jeg kom måske også til at forveksle den med en jakke en dag. Det resulterede i, at den blev udsat for en cykeltur hjem i regnvejret…). Hvorom alting er: så er den jo blevet brugt flittigt, den skønne strik.

Kan man gøre noget for at pleje den? Hjælp(!)

 

Softice ved søerne

Something FrozenDet kan godt være, sommeren er på sit sidste, men på de skønne solskinsdage, vi har været så heldige med, på det seneste, er en softice alligevel på sin plads, hvis det står til mig.

Desuden kan I stadig nå at bruge min guide til is i København.

Softice

At rydde ud i sit klædeskab (for at få plads til nyt)

Hvor er det skønt at stå tilbage med en stor flyttekasse af alt det tøj, jeg ikke får brugt (og har været for doven til eller bange for at smide ud). Måske jeg kan bruge den igen eller jeg kan næsten ikke nænne at skille mig af med den. Ud med det! Hvis det ikke bliver brugt, har det langt bedre af, at gå til andre hænder.

Neglelak der holder!

Aldrig har jeg været så glad for neglelak som nu, og har heldigvis opbygget mig et lille lager af forskellige farver. Det vigtigste for mig er holdbarheden på lakken og skønne farver. Mit go to-mærke er Essie.

En moccafarvet én af slagsen står på ønskesedlen.

At danse gennem København i glimmerbukser.

Hvis der er to ting, jeg elsker (udover blomster), så er det: at danse og mit Stine Goya-glimmersæt. Og den kombi kan altså et eller andet. Måske er det i stil med drømmen om Saturday Night Fever?

København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *