Jeg skal huske, at jeg elsker at lære…

Eksamensperiode

I går morges fik jeg udleveret mit eksamensemne.

Det krævede en dyb indånding og en stor kop kaffe, før jeg var klar til at give mig i kast med læsningen – velvidende at det ikke er læsningen, der er det svære. Det svære er udfaldet og forventningerne. Mest mine egne – måske faktisk kun mine egne.

Da jeg startede på uddannelse igen i sommers, var jeg lettet over det overskud, det gav mig, at være blevet ældre. Første gang jeg gik på gymnasiet, var jeg på ingen måde klar. Hormonerne kørte rundt – jeg var 16 år, og det var langt sjovere, at pjække med min daværende musiker-gymnasiekæreste end at skulle forholde mig til franske bøjninger, andengradsligninger og latinske fagtermer. Så jeg droppede ud, og jeg har altså ikke fortrudt det siden.

Da jeg så fyldte 20 var jeg klar igen. Sådan rigtig klar til at lære. Og da jeg så senere fandt frem til den universitetsuddannelse, der tiltalte hver en knogle i min krop, blev den parathed kun stærkere. Lige indtil jeg opdagede adgangskvotienten på netop den uddannelse. Selv et 10-tal ville trække mit snit ned, hvis jeg skulle sigte efter at komme ind med mit gennemsnit. Desuden havde jeg et par karakterer fra de afsluttede fag på mit halvhjertede forsøg på at gå i gymnasiet første gang, der bestemt ikke ville gøre mig noget godt her.

Eksamen

Omkring jul gav jeg bare helt op på mine karakterer, og besluttede mig for at give mig selv “lov”. Lov til en fridag fra lektierne. Nogle gange også en fridag fra skolen for at kunne samle op på de lektier. Det hele var superdumt, og det kunne jeg sagtens mærke.

Det var ikke dumt, at jeg tillod mig at gå til julefrokoster og have en friweekend. Det var dumt, fordi jeg glemte alt det, jeg før havde fundet sjovt og inspirerende ved skolen. Ja selv mine klassekammerater mistede lidt af charmen, alene fordi jeg ikke orkede at værdsætte dem. Alene fordi de var en del af skolen. Til gengæld kunne jeg ikke lade være at straffe mig selv for mit manglende engagement og mine karakterer – selv før jeg havde fået dem.

Efter en meget lang vinter kom sommeren – endelig(!) – og jeg begyndte at “virke” igen. Jeg var klar til at give den del af mig, det måtte kræve at være en tolvtalspige. Men jeg følte kun jeg fejlede. Hver gang jeg misforstod noget i undervisning eller ikke turde stille spørgsmål – med fare for at ville virke mindre intelligent og dermed falde i karaktererne – faldt jeg bare længere og længere ned i stolen.

Det hjalp ingen – og slet ikke mig!

Efterhånden fangede jeg mig selv, gang på gang, i at tænke på adgangskravene for optagelse på kvote 2, og hvad jeg mon kunne have at tilbyde. Nogle dage var jeg stærk og positiv, men andre følte jeg mig både realistisk og dum på samme tid. “Kvote 2-ansøgning” var en fastgjort fane i min browser, for jeg måtte have en plan B. 

Jeg ikke kunne kende mig selv. For en måned siden troede jeg bare, det var noget, jeg havde gået med i et par uger, hvor jeg intet overskud havde – selv at gå ned med skraldet virkede som en stor opgave, der helt sikkert var nemmere at ordne i morgen. Og sådan fortsatte det.

karakterer

Egentlig havde jeg lyst til at sige det højt, men jeg følte mig fjollet bare ved tanken. Ja, det var jo bare karakterer. Men det virkede også til at være min fremtid!

Det er pludselig gået op for mig. Når jeg tænker tilbage, har jeg altid elsket at lære, men hadet forventninger, når forventninger betød et pres for et resultat, der skulle måles og drejes og ikke kunne komme til min fordel.

Da jeg var lille, var en nørd et skældsord, som man brugte på de, der blev holdt udenfor, havde kiksede briller, og så interesserede sig meget for noget, størstedelen af anden klasse ikke forstod.

I dag har ordet taget en drejning. I dag er en nørd en tålmodig og ambitiøs person, der har taget sig tid og evner til at mestre egenskaber og viden. Jeg elsker nørder, og jeg elsker at nørde. Men helt ærligt, så har jeg i al karakterræset glemt, at jeg elsker at nørde.

Jeg har glemt, at jeg elsker at lære…

kvote 2-ansøgning

One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *