Glæden ved søndage

Efter jeg er stoppet som tjener, har jeg nydt at få mine søndage tilbage.
Planter på en søndag

Monstera på en søndag
Det bunder helt sikkert i noget udspekuleret kommercielt, men for mig er søndage de der dage, hvor man får ordnet alle de små ting, hygger med dem man elsker og spiser gode frokoster sammen…
Loppemarked Solskin og solbriller
Allan og jeg blev hurtigt enige om, at vi skulle starte dagen ud med et loppemarked på Østerbro i en lille gård fyldt med solskin, men vi gik alligevel tomhændede derfra.

Så sparede vi de penge, kunne man sige på godt jysk. Haha.

De penge blev så brugt på at besøge Østerberg is ved Trianglen – som nogle af jer nok ved, har jeg en ting for god is
Det er så smart: Udover de almindelige isvafler har de valgmulighed, hvor man får en vaffel med seks eller tolv mindre kugler til 49 eller 64 kroner, så man får lov at smage lidt mere. Eddermame en god idé, hvis du spørger mig! Vi delte seks styks, og det var helt perfekt til os.
Is fra Østerberg Is på Østerbro Allan og is fra Østerberg

Vi har længe snakket om at besøge Plant København-butikken i Nordhavn, som er søsterbutikken til Kaktus København i Jægersborggade på Nørrebro. De åbnede i april, men det er desværre ikke blevet til et besøg før nu.

Det er en skøn butik fyldt med planter fra gulv til loft. Alle mulige slags planter, store som små.
Kaktus i Plant København

Allans kollegieværelse er i dag blevet udstyret med den første plante: en monstera, og jeg er kommet hjem med ikke mindre end tre forskellige planter!

Vi forsøger at gro nye planter af et par afstikkere til Allans monstera, så jeg også kan få en lille en.

Plantekøb og rød bygning Nordhavn Nordhavn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *