Fotodagbog: Ugen der er gået

 

Ugen startede ud med en guidet tur på Amager af min dejlige ven og kollega, Emil. Han udfordrede min højdeskræk til fordel for en smuk udsigt som på det første billede, hvor vi står i “VM BJERGET” af Bjarke Ingels.

Tirsdag stod i modeugens tegn på papirøen og blev afsluttet med en jordbær-mojito og gode venner.

Et mislykket forsøg på at tage en selfie med en is fra OLUFs på Østerbro. Hæhæ

Torsdag begyndte jeg i skole. Klasseværelset ligger på femte, så lårene bliver trænet, og udsigten over Frederiksberg er fantastisk! Men de første mange dage, vil jeg være øm efter trapperne. Haha.

Fredag var jeg et smut i Kongens Have med gode venner, solskin og en øl. Jeg kan på ingen måde redegøre for, hvad jeg laver med mine hænder på ovenstående billede…

Anbefaling: Okkels is i Silkeborg, på Nygade, laver byens bedste is(!)

Første (og muligvis sidste) gang jeg prøver kagemand af studenterbrød… Her er det familiefødselsdag med rundstykker, kakaomælk og pålægschokolade, som da vi var små. Maiken fylder 21 på lørdag.

Min flotte hjemby, Silkeborg.Ugen slutter med mig, der opdaterer blog og to søde herrer, jeg arbejder sammen med under Ildfestregatta: Danmarks største gratis folkefest, hvor jeg skal fremføre en sang nogle aftner den kommende uge.

Hvis du er i byen, så kig endelig forbi ved havnen tirsdag-lørdag kl 23-23.30.

Jeg håber I har haft en skøn weekend og er klar til at starte på en frisk og ny uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *