Forelsket i København

Da jeg var lille, gjorde mine forældre altid noget stort ud af at tage mig med til København.

Blå kjole
Softice og latter ved søerne.

Min far tog mig med på udflugt for at se den fantastiske juleudsmykning på facaden af D’Angleterre – med en hotdog i hånden (hæhæ, det er en lille ting, vi har sammen). Med mor blev det til hotelophold i forbindelse med et par tivolibilletter, vi havde vundet i den lokale avis.

Min blå mandag bød også på en tur op og ned af strøget og i tivoli.
Og ja; jeg har haft et par af de der grimme haremsbukser til 100 kr. på strøget(!)

Open air
Cinemateket viste Saturday Night Fever til deres Open Air arrangement i Kongens Have. Vi spædede til med Aperol Spritz.
I januar flyttede jeg til København – først Frederiksberg og siden Østerbro, og jeg må indrømme: i starten var det koldt og mørkt, og jeg glædede mig lidt til at flytte tilbage til Jylland. Måske Aarhus?

Så hjalp det, at vejret blev bedre og dagene blev længere, og før jeg vidste af det, havde jeg faktisk fundet mig meget godt tilpas. Det må have været efter mine første tre måneder her.

Nu kan jeg næsten ikke forestille mig, at flytte herfra – men så igen, det var jo sådan, jeg havde det med Jylland så sent som sidste år.

Strand

Mine tanker om København har altid været noget i retningen af, at byen var for stor: for rodet og for uoverskuelig. I mine øjne var Aarhus nok og godt for mig…

Noget af det bedste, jeg ved, er at cykle forbi steder, jeg genkender. Caféer jeg har spist på med min familie, mange år tilbage, eller gader jeg har gået på før. Jeg forestiller mig, at København er et puslespil og for hvert sted, jeg lærer at kende, falder der en brik på plads.

Stella Polaris

Pludselig har jeg fundet mig selv i et sted, hvor jeg har lyst til at få alle mine venner ”hjemmefra” til at flytte herover. (Og dog. Boligmarkedet er presset nok I KBH i forvejen; Så bliv bare hjemme, søde venner, hæhæ).

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *