Et lille stop i Svendborg

MorMin mor og jeg planlagde for længe siden en lille tur til Langeland. Intet stort, bare en enkelt overnatning for at se nogle andre kanter. Dette er blevet et større behov for mig, efter jeg har bosat mig i min egen Københavnerboble, hvor det meste af mine vågne timer går med at arbejde.

Hybenbuske
De smukke hybenbuske på Langeland, der nu bærer frugt. 

Efter at have en dag hjemme i Jylland mandag, brugte vi tirsdag på Langeland – hvor vi, grundet det våde sommervejr, måtte overgive os til bøger og korte gåture ved havnen, når vejret tillod det – og onsdag i Svendborgs hyggelige gader.

ØlandHummusØland, Svendborg

Vi besøgte den hyggelige café og butik: Øland, i Svendborg, som var fyldt med lækre økologiske sager, og det kan varmt anbefales, hvis man slår et smut forbi de kanter.
Maden var simpel og lækker!

Vi fik begge en lille tallerken med et par salater, hummus og et stykke hjemmebagt foccacia. Jeg tilkøbte mig en grøn smoothie, da jeg har en periode, hvor jeg går amok i grønne drikke – men mere om det til en anden dag…

Softice

Ingen ferie uden is! 
Vi gjorde et lille stop ved Gelato Italia, der lå lige om hjørnet fra Øland, eftersom jeg spotter alle økologimærkninger (en lille “arbejdsskade”)…

Min far har gjort en ære i at lære mig, at man skal have minimum en is per dag, man er på ferie. I denne omgang blev det kun til en enkelt, men en god en af slagsen: hjemmelavet vaffel med jordbærflødeis og banan/chokolade, toppet med guf og syltetøj – selvfølgelig!

 

 

Champagne
En lille værtindegave, jeg faldt over i en dukkebutik i Rudkøbing – jeg er vild med de små chokolader formet som champagne!

Chokolade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *