Alle mine efterårsdrømme

Det gik pludselig op for mig, at vi er godt på vej ind i efteråret, og jeg har ingen anelse om, hvad det kommer kommer til at byde på for mit vedkommende. Jeg elsker at planlægge frem i tiden. Jeg elsker at lægge planer og drømme lidt, men det hele er gået så stærkt, at jeg har glemt at få det hele med. Jeg har simpelthen glemt at danne mig et overblik over situationen.

Det hele har været lidt forvirrende og måske også en anelse hektisk på det sidste. Der har været mange afleveringer oven på skolestart, og så jeg har været til et par jobsamtaler. Det hele bunder i situationen, hvor jeg har valgt tjenerjobbet fra og valgt en anden form for deltidsjob til. Et job, der byder på frie aftener og søndage, var nok, hvad jeg sigtede efter – og naturligvis et job, der ikke betyder, at man aldrig helt ved, hvornår man har fri. Men det betød også, at jeg havde et lille hul i min hverdag.

Jaja, det er virkelig dejligt at have lidt tidsoverskud i hverdagen, men for mig er noget af det mest skræmmende, når jeg ikke ved, hvad fremtiden bringer. For – lets be realistic – huslejen i København er høj og svær at leve gennem SU med.

Men nu er det klaret op. Det hele giver mening og falder på plads nu. 

Nu glæder jeg mig bare til at kunne nyde alt, hvad efteråret har at byde på. Og jeg har haft et par dage til at samle tankerne og drømme mig til alle goderne dette efterår.

Dette efterår, drømmer jeg mig til…
  • Riste kastanier i ovnen og spise dem med salt og smør, som vi gjorde i børnehaven, hvor der var købt spisekastanier til alle os børn.
  • Bryn og vipper. Måske kan det også ses på billederne, men jeg har simpelthen ikke fået ordnet bryn meget længe. Gennem sommeren fik jeg farvet mine vipper – og det er bare lækkert at kunne stå op om morgenen og kun bruge fem minutter foran spejlet. Kan forresten anbefale Beauty Avenue på Frederiksberg, deres Brow bar er fantastisk!
  • Lange gåture. Så sent som i dag, gik jeg i skole – en skøn tur langs søerne. Sådanne gåture ser jeg helt klart frem til. Et par af mine yndlingsgåtursteder er botanisk have og landbohøjskolens have.
  • Zoologisk have. Det er nogle måneder siden, jeg købte mig et årskort til zoo, og det er en af de hyggeligste investeringer, jeg har gjort mig længe. De fleste tænker, at zoo kun er for pensionister eller for småbørnsfamilier, men der tager de så grueligt fejl. En tur i zoo er noget af det bedste, jeg ved. Der er en speciel ro over stedet, og så er der altid nye dyr at blive klog på.
  • Spise morgenmad fra bageren. Som barn betød bagerens morgenbrød, at der var noget at fejre. Nogle gange fejrede man bare at det var søndag. I dette efterår drømmer jeg om at besøge Lille Bakery på Refshaleøen og bageriet The Bread Station i Charlottenlund. Og måske et genbesøg på Juno the Bakery – drømmer specielt om deres kardemommesnurrer.
  • Strikke. Er det for granny-agtigt? Der er altså gået lidt sport i det, hvis du spørger mig. Se bare alle dem, der strikker en version af den famøse Ganni-strik

Hvad går I og drømmer om?
One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *