Små glæder på en søndag

Glædelig søndag derude i de små hjem – eller måske under en solstråle.

Min søndag bliver brugt med en stor kop kamillete, avokadomadder og eksamenslæsning. Lige den form for fred og idyl, der kan få sat en dæmper på eksamenspresset. Jeg fik jo tidligere åbnet lidt op for min frygt og mine tanker bag karakterpres og forventninger til sig selv.

Lige nu kan jeg faktisk ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til tirsdag eftermiddag, hvor jeg – gode karakterer eller ej – kan tage en dyb indånding og gå på ferie.

Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har taget forskud på glæderne allerede. Jeg føler, at jeg har været lidt for god til at hygge og nyde tiden på det sidste. Lad os bare sige, at jeg er ikke min bankrådgivers favorit. Hihi.

Hvad får I jeres søndag til at gå med?

Her er et par tilbageblik på et par af mine højdepunkter sidste par uger.

Læs videre

Jeg skal huske, at jeg elsker at lære…

I går morges fik jeg udleveret mit eksamensemne.

Det krævede en dyb indånding og en stor kop kaffe, før jeg var klar til at give mig i kast med læsningen – velvidende at det ikke er læsningen, der er det svære. Det svære er udfaldet og forventningerne. Mest mine egne – måske faktisk kun mine egne.

Da jeg startede på uddannelse igen i sommers, var jeg lettet over det overskud, det gav mig, at være blevet ældre. Første gang jeg gik på gymnasiet, var jeg på ingen måde klar. Hormonerne kørte rundt – jeg var 16 år, og det var langt sjovere, at pjække med min daværende musiker-gymnasiekæreste end at skulle forholde mig til franske bøjninger, andengradsligninger og latinske fagtermer. Så jeg droppede ud, og jeg har altså ikke fortrudt det siden.

Da jeg så fyldte 20 var jeg klar igen. Sådan rigtig klar til at lære. Og da jeg så senere fandt frem til den universitetsuddannelse, der tiltalte hver en knogle i min krop, blev den parathed kun stærkere. Lige indtil jeg opdagede adgangskvotienten på netop den uddannelse. Selv et 10-tal ville trække mit snit ned, hvis jeg skulle sigte efter at komme ind med mit gennemsnit. Desuden havde jeg et par karakterer fra de afsluttede fag på mit halvhjertede forsøg på at gå i gymnasiet første gang, der bestemt ikke ville gøre mig noget godt her…

Læs videre

Fødselsdagsfejring a la pink og glitter

I dag er det en uge siden, jeg fyldte 21. Og jeg må sige, jeg er vild med at være blevet et år ældre. Måske mest bare med at fejre fødselsdag gang på gang.

I dagene op til Riga fejrede jeg med en håndfuld veninder på ægte tøsemanér med bobler, slik, tapas og Mean Girls på storskærm. I Riga fejrede vi med rabarberbobler ved midnat, søndagsjazz og fødselsdagssang fra hele restauranten og fyrværkerifontæne i desserten, som var det en film. I går fejrede jeg med min familie og et par veninder hjemmefra – det var skønt!

Gårsdagens fødselsdagsfejring holdte det hos min mor i provinsen, hvor vi holdt det helt casual med hjemmelavede hotdogs og lyserøde velkomstdrinks med rosenblade og glimmer. Haha, måske ikke hvad andre ville kalde helt casual.

Læs videre

Jeg var lykkeligt uvidende – indtil nu…

Det er gået op for mig, at jeg har haft et dårligt år. Eller start på året – et dårligt 2018.

Vi skulle ikke mange dage ind i januar, før et af mine tætteste familiemedlemmer fik konstateret en neurologisk sygdom. Det var et par hårde dage efter nyheden, selvom vi inderst inde havde frygtet det værste og dermed også regnet med det. Og selvom sygdommen er på det laveste stadie, vil det altid være hårdt at blive mindet om, at vi allesammen er skrøbelige og dermed menneskelige. (Til gengæld er det det, der bringer os tættere sammen.)

Knap et par uger senere gik Allan og jeg fra hinanden. Jeg vil ikke kede jer med detaljerne om bruddet – det har jeg gjort før. Men det var heller ikke den del, der var den svære del. Bruddet altså. Den svære del af bryde med en, man har kendt og haft nær i flere år, er at lære at være foruden. Og jeg har bestemt ikke fundet kuren mod dette endnu – jeg kæmper stadig med at lære at stå på mine egne ben. Det er en stille kamp, og det er en lille kamp. Men den er der, inde i mig selv.

Lige efter bruddet gik det fremragende. Jeg havde travlt, og vi var stadig på god fod, Allan og jeg. Der var ikke rigtig noget at sørge over. Alle de ting, der skulle til, for at jeg ville få det bedre, skete for mig – helt automatisk. Det var som om, alt var bedre end nogensinde før. Lige indtil det ikke var…

Læs videre

Marts står i tyvernes tegn…

Januar stod i selvforkælelsens tegn – det blev man nødt til, efter al den juletravlhed. Ja, man lavede fortsæt, men vi ved jo godt, at de kun holdt fra den tredje til den tiende. I februar besluttede man sig for at gøre noget ved det – for alvor. Og udsigten til lysere dage og forår holdt én kørende. Men lige som alle vi naive danskere havde fundet forårsjakken og de blomstrede kjoler frem, så kom vinteren. Med et trådte vi tilbage i vinterjakken og tog lufferne på igen.

I denne måned byder vi altså ikke foråret velkomment (endnu), men til gengæld er det på tide, at vi tager afsked med vinteren og vores rutiner. Og her mener jeg selvfølgelig ikke de gode rutiner – som at vi endelig er kommet ind i en periode, hvor vi husker at fjerne make up, inden vi går i seng – men de dårlige vaner. Alle de dårlige vaner vi har påtaget os, fordi hele vores hverdag alligevel blev en tand for rutinepræget. Men nu er det slut. Denne gang sigter vi højere end nogensinde før. Vi klæder os i solens farve og går ind i foråret med alt, hvad det har at byde på, og ud af vinteren.

For mit vedkommende betyder det, at jeg er begyndt at tælle ned til min fødselsdag. 21. Andet skridt i tyverne. Og ved I hvad? Jeg er virkelig begyndt at glæde mig…

Læs videre

Små glæder: ugen der gik

Det har, for mit vedkommende, været en lidt lang uge. Og skal jeg være ærlig, så har den også indeholdt en dårlig dag eller to. Men jeg samler på små glæder og husker på, hvor heldig jeg er til tider:

Læs videre

Weekenden står for døren

Rigtig glædelig weekend til alle jer derude!

Det er pludselig blevet fredag, og en weekend må være velfortjent for os alle. Weekenden står i minusgrader, så tank hellere end gerne op for godterne (husk varm cacao), mens du stadig har lyst til at forlade dit hjem.

Her er et par gode bud til, hvad weekenden (i København) ellers kunne byde på – både inde og ude:

Læs videre

Single and fabulous (exclamation point)

I dag er det valentinsdag.

En dag ophøjet kommercielt – så meget at det er den næststørste højtid i USA målt på shopping, kun overgået af julen- og det sniger sig også ind på os her i Danmark. Hvilket er skønt. Skønt for alle de lykkelige par, der har bestilt bord i flere uger i forvejen. Måske har de også givet/modtaget en buket røde roser.

Og kunne ikke være mere glad på deres vegne. Jeg er virkelig en cheerleader for kærligheden i tiden. Bare ikke min egen.

Allan og jeg gik fra hinanden for knap en måned siden. I virkeligheden kunne jeg ikke have forestillet mig et bedre og nemmere brud. Vi lagde praktisk talt ordene i munden på hinanden, og skiltes pænt den aften. De følgende dage troede jeg, jeg var i stykker. Alt føltes som før. 

Læs videre

Februar: Farverige forandringer

Det ville ikke være forkert at sige, at jeg har hungret efter og ventet på at få skudt hul på februar måned… Men først nu hvor vi er her, husker jeg pludselig, hvad februar i virkeligheden handler om.

I december fejrer man alt og intet for at glemme rent, at det er vinter. Og det går som regel rigtig godt – lige indtil vi kommer til den anden side af nytår. Så lægger vi igen mærke til mørket (og til de ekstra kilo, vi har taget på i løbet af julen). Januar ender altså med, at blive måneden hvor vi starter på en frisk. Vi lægger planer. Vi skriver må “post it”s for at huske planerne. Men inden vi har set os om…

Læs videre

Sådan bliver du mere lykkelig!

Vi er for alvor lakket mod enden af januar måned, som står i selvforkælelsens tegn her på siden. Selvforkælelse, eller me-time, som det så populært og globalt hedder, er blevet ligeså meget allemandseje, som det er blevet et forsøg på at blive lykkelig. I dag bestræber vi os i høj grad efter at opnå lykke og blive de mennesker, der ser så hammerlykkelige ud på Instagram, på deres Instagramable ferie til Bali med deres smoothiebowls og coconut drinks.

Men hvad er selvforkælelse? Selvforkælelse er ikke kun for de der skønne instagrammere, men ligeså meget for dig – og vi gør det for at opnå lykke.

I dag føler vi, at vi har krav på at være glade og lykkelige.

Du kan efterhånden bare klikke dig lykkelig – køb det her og bliv lykkelig eller læs det her og bliv lykkelig. Men så nemt er det ikke – eller er det?

Jeg har spurgt et par af mine veninder og venner, hvad der gør dem lykkelige – Flere mente, at de bliver lykkeligere af at spise kage – og her får du seks tips til vejen til lykken:

Læs videre